Hvad er en tilstandsrapport?
Rapporten bliver udarbejdet på baggrund af et huseftersyn, hvor den byggesagkyndige besigtiger boligen. I rapporten noteres, hvilke skader, fejl og mangler der er i boligen. Heraf fremgår det hvor alvorlig den enkelte skade, fejl eller mangel er. Dette sker ud fra et fastlagt vurderingssystem som hedder byggeweb.
Tilstandsrapporten friholder dig som sælger for ansvar i op til 10 år efter salget, da køber kender svaghederne på forhånd. Med en tilstandsrapport og en el-rapport kan du nemlig tilbyde at betale halvdelen af en ejerskifteforsikring, som sikrer, at du ikke hæfter for de fejl, køber opdager efter overtagelsen.
Læs mere hos erhvervsstyrrelsen: https://boligejer.dk/3-huseftersynsordningen
EL-rapport
Jeg udfører ikke El-rapport, men kan henvise. Vi vil så vidt muligt forsøge at komme samme dag, så i kun skal afsætte en dag.
Byggeteknisk køberrådgivning
Denne ydelse har fokus på boligen, og er en gennemgang af boligen sammen med jer, hvor vi ser på ejendommens generelle stand.
Inden gennemgangen vil den byggesagkyndige have gennemgået den foreliggende tilstandsrapport og kan således besvare de spørgsmål, I har til den.
Den byggesagkyndige kan forklare hvad der eventuelt måtte være af fejl og mangler ved ejendommen, som kan eller vil få betydning for jer som købere.
Er der ønsker om renoveringer på ejendommen i forbindelse med overtagelsen, vil disse forhold også kunne drøftes, så I har en klar fornemmelse af, hvad omfanget af jeres ønsker betyder for gulve, vægge, lofter m.m.